Tunsalat opskrift - En hjemmelavet & sundere opskrift

Tunsalat opskrift

Her er din tunsalat opskrift til madpakken, til frokost, i en sandwich, i en salat mm.? Denne opskrift er nemlig både alsidig og et sundere alternativ, lavet med råvarer, du sikkert allerede har i køleskabet derhjemme. Tunsalat er en super nem form for pålæg til din rugbrødsmad. Det tager 10 minutter at røre den sammen, og så har du både en nem og mættende frokost.

Tunsalat er en klassiker vi alle kender, og som smager lige godt hver gang. Den er super nem at lave, og så smager den bare fantastisk. Du har måske helt styr på den klassiske tunsalat og ønsker lidt inspiration til hvordan du kan pifte den op? Vi deler nemlig en lidt sundere opskrift på tunsalat, så din familie og dig kan spise tunsalat alle ugens dage med god samvittighed.

Opskrift på tunsalat

Til 4 pers. 

Ca. 10 minutter

Ingredienser:

2 dåser tun i olie eller vand

2 stk. finthakket rødløg

1 stk. hvidløg

¼ fint hakket agurk

1 håndfuld finthakket tomater

250 g. 5% eller 9 % creme fraiche (½ bøtte)

80 g mayonnaise

3 tsk. citronsaft

salt & peber

Sådan gør du:

  1. Dræn tunen og kom den op i en skål.

  2. Tilsæt det finthakkede rødløg og pressede hvidløg
    Bland tun med løg, agurk, tomat, mayonnaise, creme fraiche og citronsaft i.

  3. Smag til med salt og peber.

  4. Tunsalaten bliver gerne rigtig god af at stå i køleskabet i et par timer, så de forskellige ingredienser kan stå og trække smag. Det er ikke nødvendigt og kan også serveres direkte efter anretning.

Nyd din tunsalat på flere måder

Her har du den så – en nem, lækker og sundere opskrift på hjemmelavet tunsalat. Det gode ved en tunsalat er, at du kan tilsætte eller undvære lige det du har lyst til. Denne opskrift er uden æg, mejs, dild eller kapers, men du kan sagtens tilsætte det du synes smager godt. Cremefraiche kan du også erstatte med andre surmælksprodukter som eksempelvis græsk yoghurt eller skyr.

Vi elsker billige og lækre fiskeretter, og derfor er denne tunsalat opskrift, som kan bruges til mange forskellige anretninger, helt perfekt. Den er god i madpakken til de yngste, i en sandwich, på rug- eller toastbrød og endda i pitabrød.

Lav gerne en stor portion, og sæt den i køleskabet så hele familien kan nyde godt af den de næste par dage.

Den hjemmelavede tunsalat er bare bedst

Lav din hjemmelavede tunsalat på 10 minutter, hvor resultatet slår supermarkedets færdigkøbte på alle parameter. Den smager altså bare bedre hvis du spørg os, og så kan du tilføje både grønt og andet lækkert, som du har lyst til. Den relativt begrænsede mængde af mayonnaise gør, at denne tunsalat opskrift er en ganske fornuftig spise. Der er et stort indhold af protein, et beskedent indhold af fedt, et lavt indhold af kulhydrater og i denne opskrift – en masse lækkert grønt i.

Vi hjælper dig med at spise mere fisk

Hos Hooked elsker vi fisk, og det vil vi gerne dele med dig! Derfor deler vi ud af vores nemme og lækre fiskeopskrifter, som denne tunsalat opskrift. Kunne du også godt tænke dig at få lækker og appetitslig fisk, med gider du ikke stå i køkkenet? Så byder Hokked dig gerne indenfor i en af vores mange restauranter rundt i København. Her byder menuen nemlig på masser af lækker fisk i forskellige retter.