Kogt torsk - den klassiske med sennepssovs og tilbehør
Det er en klassiker, de fleste kender den, og den er nem at lave, så hvorfor ikke lave en gang kogt torsk, næste gang der står fisk på menuen hjemme hos dig.
Torsk er i høj grad været en populær spise i de danske hjem omkring juletid, og derfor skænker ikke mange den lyse fisk en tanke, når årets andre sæsoner nærmer sig. Og det er ærgerligt. Torsk er nemlig en fantastisk spise, som kan tilberedes på et hav af forskellige måder, så hvorfor gå glip af det?
Blandt nogle af de mest populære måder at spise torsk på er kogt torsk. Det er en ret, der har eksisteret i længere tid end de fleste kan tåle, og derfor har mange danskere også kunne nyde kogt torsk op igennem deres barndom, ungdom og voksenliv.
Dog er kogt torsk ikke længere en ret, man disker op med til en middag med vennerne eller til familiekomsammener, men det mener vi nu nok, at den kan, og derfor har vi herunder skrevet vores opskrift på kogt torsk, som bare vinder hver gang.
Opskrift på kogt torsk
Til 4 pers.
Ca. 30 minutter
Ingredienser til kogt torsk:
4 torskefiletter (á 150-200g)
2 L vand
2 spsk salt
1 dl eddike
1 laurbærblad
6 peberkorn
25g smør
3 spsk mel
2 dl mælk
3 dl bouillon eller kogevandet fra fisken
1 spsk dijonsennep
2 æg
200g bacontern
200g syltede rødbeder
1 kg kartofler (evt. nye kartofler)
Sådan gør du:
- Skræl og kog kartoflerne til de er møre.
- Kog to liter vand, bland salt, eddike, laurbærblad og peberkorn i, og læg forsigtigt fisken i vandet.
- Bring vandet i kog.
- Når vandet koger tages gryden af varmen, og torsken trækker videre under tætsluttet låg i ca. 10 minutter. Eventuelt skum på toppen af suppen tages fra.
- Kog æggene til de er hårdkogte, køl dem af og pil dem.
- Smelt smørret i en sovsegryde og tilsæt herefter mælken lidt ad gangen. Næst tilsættes bouillonen lidt ad gangen, til sovsen får den rette konsistens. Lad sovsen koge i 3-5 minutter.
- Sovsen smages til med sennep, salt og peber. Lad ikke sovsen koge efter tilsættelse af sennep, da dette kan give en bitter smag.
- Steg baconternene sprøde, skær de syltede rødbeder og æg ud i tern, og server. Velbekomme!
Kogt torsk med lokal fisk
Når man skal ud og have fat i fisken til kogt torsk, så kunne man måske blive fristet til at tage i supermarkedet og handle ind, men det er bare en ærgerlig tendens, som desværre også er stigende.
Vi vil til enhver tid anbefale at tage til den lokale fiskebutik, når du skal købe frisk fisk til kogt torsk og andre skønne retter, såsom lakselasagne og stegte sild. Her får du nemlig fisken, når den er aller mest frisk, og fiskehandleren kan helt sikkert give dig nogle gode fifs med til, hvordan du bedst tilbereder den.
Bor du eksempelvis i Kolding-området, så kunne du tage et smut forbi Fisk Med Mere, der byder på masser af fisk, skaldyr og delikatesser heraf og hertil. Køber du din fisk lokalt, så vil du ikke bare få mere lækker fisk, men også støtte lokale butikker, så de kan blive ved med at holde åbent.
Er du ikke selv frisk på at stå og kokkerere kogt torsk og andre lækre retter, så kan du også altid tage et smut forbi en af Hookeds mange restauranter, hvor du vil få serveret fisk på forskellige måder. Du kan se meget mere til vores fiskeunivers på vores Instagram.