Lakseroulade - Få Hookeds opskrift, perfekt som forret.
Vi elsker lakseroulade med spinat, da retten er helt perfekt, hvis du får gæster og gerne vil lave noget med farver, der også smager skønt. Lakseroulade er både en lækker og indbydende forret, som kan laves klar i forvejen, så du ikke skal stå for meget i køkkenet, når du har gæster. Lakseroulade er nemlig en klassiker til festbordet, og det er der god grund til – for den smager skønt!
Lakseroulade med spinat er perfekt til en festlig anledning som forret, men den er også oplagt som frokost eller til en let aftensmad.
Lakseroulade er også en ret, som alle kan kaste sig ud i, uden problemer. Den kan nemt laves en dag i forvejen, så du kan undgå stress på selve festdagen.
Opskrift på hjemmelavet lakseroulade med spinat
Til 4 pers.
Ca. 1 time i alt
Ingredienser til lakseroulade med spinat:
2 æg, delt i hvider og blommer
200 gram optøet spinat
½ dl. fløde 18% (alternativ kan der bruges mælk)
100 g. naturel smøre- eller flødeost
1 spsk. lime eller citronsaft
200 g. røget laks
Frisk dild (alternativ kan friskhakket basilikum bruges)
Salt og sort peber, friskkværnet efter behov
Spinatbund
- Tænd ovnen på varmluft 180 grader.
- Kom den optøede spinat i en sigte og pres så meget væske ud som muligt.
- Kom æggeblommerne i en skål og tilsæt fløde, salt, peber og hakket spinat. Hak spinaten fint i hånden, inden den tilføjes eller brug en stavblender.
- Pisk æggehviderne i en ny skål, til de bliver helt luftige og stive. Vend det stille og rolig rundt i spinatblandingen.
- Hæld dejmassen ud på en bradepande beklædt med bagepapir, og fordel det jævnligt.
- Bag nu spinatbunden i den forvarmede ovn i ca. 20 minutter, indtil overfladen er let gylden og fast. Tag den ud og lad den køle af.
Fyldet
- Rør flødeost, dild, salt, peber og citronsaft sammen og fordel det på den afkølede spinatbund.
- Lad en kant på ca. 5 cm. af den lange side af spinatbunden være uden fyld.
- Fordel lakseskiverne over, drys med den anden halvdel dild – gem gerne lidt til pynt.
- Rul lakserouladen sammen, så den lukkes i med kanten uden fyld.
- Sæt den på køl i minimum en time inden servering.
- Skær ca. 2 cm. tykke skiver med en skarp kniv. Kom evt. lakserouladen i fryseren i ca. 30 minutter, før du skal skære den ud, så bliver den nemmere at skære ud.
- Anret på en bund af salat, drys med frisk dild og revet citronskal.
Lakseroulade med spinat er nemt at lave, og den kan forberedes en dagen i forvejen og skal blot skæres ud og anrettes ved servering. Lakseroulade kan både stå alene, men den kan også være en del af en tapasanretning eller lignende.
Fisk til hele familien
Elsker du fisk, så skal du prøve Hooked. I restaurenten eller som take away serverer vi fisk til hele familien. På vores menukort finder du både klassikere, spændende nye fortolkninger og en børnemenu til de mindste.
Prøv en af vores hyggelige restauranter i København, eller bliv inspireret til dine næste fiskeretter på vores Instagram.
-> Læs her om opskifter på stegt sild
-> Læs mere om vores all you can eat tilbud her